This site works best with javascript enabled.
Børnenes Dag er den 3. september

 

Frivillige kræfter har siden 1988 arrangeret Børnenes Dag en gang årligt i Glamsbjerg. Formålet er at lave en dag med mange forskellige aktiviteter for børn – og til et prisniveau, hvor alle har mulighed for at deltage.

 

Dagen starter med et optog kl. 11.00 gennem Glamsbjerg hovedgade sammen med artister fra Cirkus Mongo, Falck, politi, spejderne, Taekwondo klubben, gymnastikforeningen og ponyer fra Glamsbjerg Rideklub - alle er velkomne til at gå med i optoget, der bevæger sig til Glamsbjerg Fri- og Efterskole, hvor Børnenes Dag finder sted i år.

 

Her vil være der være opvisninger bl.a. af musikskolen, masser af aktiviteter såsom flødebollekast maskine, ansigtsmaling, dåsekast, ponyridning, smykkeværksted mv. Endvidere er der repræsentanter for mange af byens foreninger samt besøg af Falck og Politiet. Midt på eftermiddagen vil det også være muligt at opleve cirkus forestilling ved Cirkus Mongo.

 

Børnenes Dag er rettet mod alle børn og børnefamilier i Assens Kommune, der ønsker at deltage i en sjov, spændende og festlig dag for ganske små midler. Reserver derfor allerede nu datoen – nærmere program kommer senere.

 

Hvis man kender nogle børn og unge, som kunne være interesserede i at optræde med sang og musik, er de meget velkommen til at kontakte os. Det samme gælder, hvis man har tid og lyst til at hjælpe lidt til i en bod eller andet på selve dagen. Kontakt da Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. på e-mail.

 

Billeder fra Børnenes Dag i 2010 kan ses på www.boernenesdag.dk

 

 

Se aktuelle events, og du kan også tilføje dine egne.Læs mere.