This site works best with javascript enabled.
Web-redaktør søges til www.glamsbjerg.dk

Stillingsbeskrivelse:

 

 

Foreningen Glamsbjerg søger en ildsjæl til at redigere Glamsbjergs hjemmeside, der har det særlige blik for den gode historie, journalistisk tæft og lyst til at informere om det, der vedkommer borgere i Glamsbjerg.

 

Glamsbjerg er fyldt med masser af gode tilbud til børn og voksne, ligesom byen har gode faciliteter og en flot natur. Foreningen Glamsbjerg har gennem det sidste år forsøgt at skabe sammenhæng og udvikling for byen, bl.a. med lanceringen af hjemmesiden www.glamsbjerg.dk

Foruden at indeholde fakta og informationer om byens virksomheder, foreninger, kulturliv og folk, så vil vi også gerne at hjemmesiden giver gode informationer om det, der sker. Hjemmesiden har tilknyttet en teknisk medarbejder, der sørger for vedligeholdelsen af hjemmesiden.

Nu er næste skridt at søge en web-redaktør, der kan være med til at udvikle siden, så den bliver den foretrukne side for alle i Glamsbjerg.

 

Opgaven er at videreudvikle den tekstmæssige del af hjemmesiden, ligesom det handler om at opdatere de informationer der allerede er.

Redaktøren skal også selv opsnuse historier og informationer fra Glamsbjerg, og sørge for at disse bliver synlige og tilgængelige på hjemmesiden. Det er ikke nødvendigvis redaktøren selv der skal producere teksterne, men redaktøren har ansvaret for det tekstmæssige.

 

Redaktøren har ansvar overfor bestyrelsen i Foreningen Glamsbjerg, men skal kunne arbejde selvstændigt og målrettet.

 

Honorar og ansættelse sker efter nærmere aftale.

Jobbet som web-redaktør befinder sig på grænsen mellem det frivillige og honorerede. Det forventes at timeforbruget vil være begrænset.

Ansættelsen sker snarest, og vil være tidsbegrænset frem til sommeren 2012, men med mulighed for forlængelse. Honorar for jobbet som web-redaktør aftales.

Der må påregnes deltagelse i møder med Foreningen Glamsbjergs bestyrelse.

 

Ansøgning sendes til formand Bent Schmidt på mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. mrk. ”web-redaktør”.

Skriv en præcis ansøgning vedlagt relevante bilag og gerne henvisning til referencer.

Ansøgningsfrist er 5. september 2011.

Herefter gennemføres samtaler med interesserede.

 

For yderligere oplysninger se www.glamsbjerg.dk eller kontakt formand Bent Schmidt på mail Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller telefon 2613 2860.

 

 

Se aktuelle events, og du kan også tilføje dine egne.Læs mere.