| Tilfredsstillende og inspirerende Beboermøde |
|
Tak for et godt beboermøde – Lørdag den 15. januar 2011
Det blev en meget tilfredsstillende og inspirerende eftermiddag. Ca. 50 interesserede beboere fra Glamsbjerg og omegn var mødt frem – for at være med til at diskutere Glamsbjergs fremtid – og nyde Ambitus - koret og se Uddannelsescenteret.
Indlægget fra Anders Hess fra Jelling var yderst interessant og tankevækkende – Han gav os gode ideer til, hvordan vi kan arbejde videre med udviklingen i Glamsbjerg. Hans helt centrale pointe var, at vi skulle formulere en klar vision for byen.
Foreningen Glamsbjerg havde som oplæg til dialogen formuleret 3 hovedspørgsmål:
I løbet af godt en times drøftelser og diskussioner i grupperne og i den samlede forsamling blev alle gode forslag og bud afleveret til Foreningen Glamsbjerg, som i de kommende måneder vil vurdere og udvikle på forslagene til, hvordan vi kan skabe sammenhæng og udvikling i Glamsbjerg
Blandt de mange forslag til Glamsbjergs udvikling var eksempelvis:
Det gennemgående tema var imidlertid "Hvordan kan vi synliggøre og markedsføre Glamsbjerg bedre"
Jeg vil gerne hermed takke for en rigtig god eftermiddag. Vi vil glæde os til i Foreningen Glamsbjerg at arbejde videre med de mange ideer og konkrete forslag – og vi vil senere vende tilbage med konkrete initiativer til skabelse af sammenhæng og udvikling af Glamsbjerg.
Husk! Generalforsamling i Foreningen Glamsbjerg – Onsdag den 26.01.11 kl. 19.30 på Glamsbjerg Hotel.
Venlig hilsen Bent Schmidt. Foreningen Glamsbjerg. formand for Foreningen Glamsbjerg |







