Generalforsamling 2014

Referat fra Foreningen Glamsbjergs årlige generalforsamling torsdag den 27. februar 2014 kl. 19.00 på Glamsbjerg Hotel

Formand Bent Schmidt bød velkommen til de 11 fremmødte.


Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
    Bent Schmidt foreslog Hans Bjergegaard, der blev valgt.
    Hans Bjergegaard takkede for valget og konstaterede at generalforsamlingen er lovlig indvarslet og dermed beslutningsdygtigt.
  2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
    Bent Schmidt aflagde beretningen om årets aktiviteter og indeholdt følgende emner:

    - Medlemstallet for 2013 er 234  Glamsbjerg Hotel, der i 2013 udviser et meget tilfredsstillende resultat.
    - Foreningens forskellige aktiviteter, opgaver og fokuspunkter blev omtalt: flagningen, bosætningskampagnen "Flyt til Glamsbjerg", filmkonkurrencen Broadcast Glamsbjerg, etablering af kunststofbane, samarbejde via Landdistrikternes Fællesråd, byens julearrangement, opbygning af ambassadørkorps, planer om ungdomskulturhus, salg af parcelhusgrunde og det nye Vestfyns Gymnasium
    - Glamsbjerg Sommerlege der afvikles for første gang den 13. og 14. juni 2014 og har til formål, at Glamsbjerg fejrer sig selv et par dage med masser af aktivitet
    - Foreningen udtrykker stor tak for sponsoropbakning, der benyttes til kampagne, hjemmeside, Sommmerlege 2014 med mere.
    - Der blev udtrykt tak til kulturarbejdsgruppen og bestyrelsens øvrige medlemmer.
    - Beretningen gav anledning til at drøfte hvad Foreningen Glamsbjerg får ud af at deltage i samarbejdet med lignende centerbyer via Landdistrikternes Fællesråd? Bent Schmidt svarede, at
    - det er komplekst at skabe sammenhæng og udvikling i vore byer, hvorfor arbejdet giver inspiration og viden om, hvad der virker; ligesom samarbejdsflader med kommune og andre er vigtige. Arbejdet pågår fortsat for at finde yderligere muligheder for at styrke byens muligheder – også selvom Glamsbjerg netop nu fremstår meget attraktiv og faktisk fastholder befolkningstallet.


    Herunder blev også drøftet debatten om urbanisering og centralisering i og omkring de store byer.

    Desuden var der drøftelser omkring etablering af ungdomskulturhuset, som generalforsamlingen udtaler et klart ønske om etableres i forbindelse med Glamsbjerg Fritidscenter.
    Hans Bjergegaard sluttede punktet med at konstatere at beretningen er godkendt.

    Læs hele formandens beretning her.

    Se præsentation af foreningens arbejde i 2013 her.

  3. Godkendelse af regnskab for det forløbne år og meddelelse af decharge for regnskabet til bestyrelsen.
    Foreningens kasserer Beate Dalskov udleverede årsregnskab 2013.
    Resultatopgørelsen blev gennemgået, og denne udviser et underskud på t.kr. 8 på foreningsdelen, mens sponsordelen udviser et overskud på t.kr. 10. Årets resultat er et overskud på t.kr. 4.
    Aktiver udgør t.kr. 160 og passiver på t.kr. 6, hvilket giver balance på t.kr. 760.
    Revisors påtegning giver ikke anledning til bemærkninger og konstaterer et retvisende billede af foreningens økonomiske forhold.
    Hans Bjergegaard bad generalforsamlingen godkende regnskabet og decharge, hvilket skete.
  4. Behandling af indkomne forslag.
    Der er ikke indkommet forslag.
  5. Valg til bestyrelsen.
    Bestyrelsen består af Bent Schmidt, Peter Bendix Pedersen, Beate Dalskov, Anders Schmidt og Ib Clausen. På valg er: Bent Schmidt, Peter Bendix Pedersen, Anders Schmidt samt Ib Clausen, der ønsker at udtræde uden for tur.
    Bent Schmidt, Peter Bendix Pedersen og Anders Schmidt blev foreslået genvalgt. Desuden blev Jais Frimodt bragt i forslag. Jais Frimodt opstilling blev motiveret, bl.a. med baggrund i hans store arbejde og engagement i Glamsbjerg Fritidscenter, Køng Cykelmotion og etableringen af den nye fitness-forening.

    De blev alle valgt. Bestyrelsen består derfor af:
    Bent Schmidt,
    Peter Bendix Pedersen,
    Beate Dalskov,
    Anders Schmidt,
    Jais Frimodt
  6. Valg af to bestyrelsessuppleanter.
    Pp valg var Ole Dupont Kofoed (1. suppleant) og Kirsten Bonde (2. suppleant). Kirsten Bonde ønskede ikke genvalg.

    Ole Dupont Kofoed blev genvalgt som 1. suppleant og Søren Christian Bonde blev bragt i forsalg og herefter valgt som 2. suppleant.
  7. Valg af to revisorer.
    Nuværende Mogens Olsen og Jørgen Lycke.
    Mogens Olsen og Jørgen Lycke blev foreslået genvalgt, hvilket skete.
  8. Valg af en revisorsuppleant.
    Tommy Roland blev foreslået genvalgt, hvilket skete.
  9. Eventuelt.
    Hans Bjergegaard takkede generalforsamlingen for god ro og orden.
    Bent Schmidt takkede dirigenten.
    Foreningen er vært ved smørrebrød og kaffe efterfølgende, hvor der er plads til fortsat debat.

__________________

Hans Bjergegaard
Dirigent
Peter Bendix Pedersen
Referent

UNIK SKOLEBY

1

BOLIGPRISER


DU KAN BETALE

2

GODE KOLLEKTIVE TRAFIK-FORBINDELSER

3

FLOT OG TILGÆNGELIG NATUR

4
8

gode grunde til at flytte til Glamsbjerg

MASSER AF FRITIDSTILBUD

5

GODT BØRNELIV

6

GODE INDKØBS-MULIGHEDER

7

LEVENDE KULTUR

8

Markedsdag med både fest og debat

Børnenes dag i Glamsbjerg

Glamsbjerg -
perfekt for familier!

Nyhedsbrev fra Foreningen Glamsbjerg



Biografen i Glamsbjerg