Referat fra Foreningen Glamsbjergs generalforsamling Tirsdag den 24. februar 2015 kl. 19.00 på Glamsbjerg Hotel.

Formand Bent Schmidt bød velkommen til forsamlingen.

Der var 19 fremmødt medlemmer og sponsorer til generalforsamlingen.


  1. Valg af dirigent

    Bent Schmidt foreslog valg af Ankjær Stenskrog som dirigent. Ankjær Stenskrog blev valgt.

    Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig, idet den var varslet rettidigt ved annoncering i LokalAvisen Assens den 3. februar 2015, samt på foreningens hjemmeside.
    Bestyrelsesmedlem Peter Bendix Pedersen skriver referat fra generalforsamlingen.

  2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år 2014

    Bent Schmidt aflagde beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
    Beretningen er vedlagt som bilag, og dens hovedpunkter var:
    Medlemstallet er i år 221 mod 234 sidste år.

    Driftsselskabet Glamsbjerg Hotel udviser igen i året et tilfredsstillende regnskabsresultat. Der afholdes generalforsamling i Driftsselskabet Glamsbjerg Hotel.Tirsdag den 14. april 2015 kl. 19.30 på Glamsbjerg Hotel

    Aktiviteter:

    Flagning - Giv dine børn en god start – Ambassadørkorps - Broadcas Glamsbjerg – Kunststoffodboldbane – Julearrangement.

    Ny struktur for lokalsamfundene er på initiativ fra Assens Kommune et arbejde, der skal sikre en endelig struktur for alle lokalråd og nærdemokrati i kommunen.
    "Gang i Fyn" er en møderække med det formål at sætte yderligere udvikling i gang på hele Fyn. Foreningen Glamsbjerg deltager i mødet på Gl. Avernæs den 11. marts 2015.
    Glamsbjerg Sommerlege i juni 2014 blev en meget fint og dejlig oplevelse for hele byen.
    Glamsbjerg Fødevaremarked afvikles i august 2015, og er et nyt initiativ med en markedsdag på Torvet og i Søndergade.
    "Glamsbjerg Netværk" – Samtaleforum, der afvikles i marts 2015 med henblik på at styrke fællesskabet i byen, sikre legitimitet for de initiativer, der iværksættes og endelig at være et forum for nye ideer og initiativer til udviklingen af Glamsbjerg.
    Tak til medlemmer, sponsorer, samarbejdspartnere, foreningens arbejdsgrupper samt bestyrelse.
    Efter beretningen var der spørgsmål og debat.

    Finn Andersen kommenterede fødevaremarkedet og foreslog at leje den tidligere brugs til markedet.

    Ole Dupont komplimenterede, at Sommerlegene bliver hvert fjerde år, og dermed også balance i brug af ressourcerne. Til fødevaremarkedet foreslog han desuden en TV-kok til at lave mad – også til glæde for børn.
    Jørgen Bendixen fremførte, at foreningen og kultur-arbejdsgruppen er meget opmærksom på at benytte og definere Torvet og nordlige del af Søndergade som centrum for byens aktiviteter, og gøre disse kendte som byrum i dagligdagen.Beretningen blev godkendt enstemmigt.

    Du kan læse hele beretningen her.

  3. Godkendelse af regnskab for det forløbne år og meddelelse af decharge for regnskabet til bestyrelsen

    Kasserer Beate Dalskov udleverede bilag og fremlagde årsregnskabet 2014. Regnskab er vedlagt som bilag.
    Revisorerne har i påtegningen udtalt, at regnskabet giver et retvisende billede af foreningens resultat, samt indestående og gæld.
    Regnskabets forskellige dele blev gennemgået, og udviser et samlet positivt resultat på kr. 21.384,88. Foreningens aktiver og passiver balancerer med kr. 773.966,37.
    Foreningen er stort set gældfri og har således en egenkapital svarende til balancen mellem aktiver og passiver.
    Der er udarbejdet et selvstændigt regnskab for Glamsbjerg Sommerlege, der udviser en balance mellem indtægter og udgifter, og således samlet hverken påfører foreningen en udgift eller en indtægt. Til Sommerlegene ydede foreningen et økonomisk bidrag, ligesom der var bidrag fra Assens Kommune og Fynske Bank. Årsregnskabet blev godkendt enstemmigt.
  4. Behandling af indkomne forslag

    Der er ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen.

  5. Valg til bestyrelsen

    På valg er Jais Frimodt og Beate Dalskov, der begge modtager genvalg.
    Der blev ikke opstillet andre kandidater, hvorfor disse blev genvalgt med applaus.
  6. Valg af to bestyrelsessuppleanter

    Nuværende er første suppleant Ole Dupont Kofoed og anden suppleant Kristian Bonde. Begge modtager genvalg og vælges med applaus.

  7. Valg af to revisorer

    Nuværende er Mogens Olsen og Jørgen Lycke. De modtager genvalg, og vælges med applaus.

  8. Valg af en revisorsuppleant

    Der er for tiden ikke valgt en revisor suppleant. Tommy Roland opstilles og vælges med applaus.
  9. Eventuelt.

    Ole Dupont spurgte til Friluftbadet, og om foreningen går ind i den stående debat om friluftsbadets økonomi? Han fremførte friluftsbadets værdi for byen og opfordrede til, at foreningen gik ind i problemstillingen. Bent Schmidt replicerede, at foreningen gerne medvirker og bakker op, men ikke kan indgå med økonomi til drift af friluftsbadet.
    Jais Frimodt, som også er formand for Glamsbjerg Fritidscenter, gav et rids af de økonomiske perspektiver omkring drift af friluftsbadet. Driftsunderskuddet er ikke nyt, og drift fra hallen har tradition for at bidrage økonomisk til friluftsbadet. Glamsbjerg Fritidscenter har derfor over for Assens Kommune gjort dette gældende, for på den måde at få kommunens medvirken til drift af friluftsbadet. Ankjær Stenskrog nedlagde sit hverv og modtog på opfordring fra formanden en velfortjent applaus som tak.

Foreningen var efterfølgende vært ved kaffe og brød.


Ankjær Stenskrog / Peter Bendix Pedersen

UNIK SKOLEBY

1

BOLIGPRISER


DU KAN BETALE

2

GODE KOLLEKTIVE TRAFIK-FORBINDELSER

3

FLOT OG TILGÆNGELIG NATUR

4
8

gode grunde til at flytte til Glamsbjerg

MASSER AF FRITIDSTILBUD

5

GODT BØRNELIV

6

GODE INDKØBS-MULIGHEDER

7

LEVENDE KULTUR

8

Markedsdag med både fest og debat

Børnenes dag i Glamsbjerg

Glamsbjerg -
perfekt for familier!

Nyhedsbrev fra Foreningen Glamsbjerg

Biografen i Glamsbjerg