Det sker!

Det sker!

Portræt af familien Schmidt

Om at bo langt fra det hele – og tæt på alting

Familien Schmidt bor i lille, hyggelige Gummerup, som ligger ca. 4 km fra Glamsbjerg. Maria arbejder som køkkenassistent og Anders er elinstallatør i sin egen virksomhed. Sammen har de 3 piger på 18, 16 og 10 år. Der er mange grunde til, at lige netop Gummerup blev rammerne for familiens hjem. Her finder man naturen, der er gunstige huspriser, og så er det blot et stenkast fra alle de faciliteter, familien skal bruge i dagligdagen.

Hvorfor flyttede I til Glamsbjerg/Gummerup?

Vi har faktisk altid boet i Glamsbjerg, men for ca. 10 år siden fandt vi det perfekte sted i Gummerup. Her er det rigtig let for Anders at have sin virksomhed, og han kender næsten alle i lokalområdet, ligesom de kender ham. Anders har læst i Odense, men valgte under sin læretid stadig at bo i Glamsbjerg, da det var langt billigere end at flytte til “storbyen”.

Hvilke fordele er der ved at bo netop her?

I Gummerup har vi det hele tæt på, og er alligevel ude på landet. Naturen er lige uden for døren, og vi er tæt på motorvejen. I Glamsbjerg har vi alle de faciliteter, vi skal bruge. Her er både handlemuligheder, fritidsinteresser og et rigtig godt skolesystem, som gør utrolig meget for at sikre et højt fagligt niveau og en spændende dagligdag for vores børn.
Desuden er infrastrukturen i top, så det er næsten lige før, vi ser flere busser end biler i Glamsbjerg.

Hvordan bruger I naturen i dagligdagen?

Naturen er rigtig mange steder, når man kommer til Glamsbjerg og omegn. I Gummerup er naturen lige uden for vores dør, og vi er blot 15 minutter fra stranden og Krengerupskoven. Flere steder i området er der gode og smukke gå-og løbestier. Det giver nogle fine muligheder for, at hele familien kan komme ud i naturen sammen.

Har Glamsbjerg og omegn nogen specielle traditioner?

Foreningen Glamsbjerg stabler mange forskellige events på banen, og generelt i byen er der et stærkt, lokalt sammenhold. En af traditionerne er f.eks. juletræstænding ved kirken hvert år. Det er hyggeligt og starter altid med et fakkeloptog igennem byen. Vi har også Glamsbjerg ”olympiske” Sommerleje, der er et stort fælles arrangement, hvor både foreninger, skoler, og hvem der ellers vil være med, dyster i både klassiske, sjove og anderledes discipliner, og så skal Fødevaremarkedet også nævnes. Nogle gange indgår vi desuden i større samarbejder omkring et specielt projekt, vi gerne vil realisere. Glamsbjerg har i samarbejde med den lokale idrætsforening, Glamsdalens Idrætsefterskole og Foreningen Glamsbjerg f.eks. for få år siden fået en helt ny kunstgræsbane lavet efter internationale mål og med lys.

Hvad er det vigtigste, man skal vide, hvis man tænker på at flytte til Glamsbjerg?

I Glamsbjerg, men også i de omkringliggende landsbyer, er der masser af muligheder. Det er et rigtig dejligt sted at bo, og vi er enige om, at vi ikke kunne tænke os at bo et andet sted. Her kender man hinanden, og man har øje for hinanden, og det er der en tryghed i. Mange prøver at flytte udenbys, og kommer igen, når de har fået børn, fordi der er nogle gode tilbud og muligheder her.

Kommende begivenheder

okt
15
tirs
2024
13:00 Mostning ved Sognehuset.
Mostning ved Sognehuset.
okt 15 kl. 13:00 – 15:00
Mosteri ved Glamsbjerghaven. Tirsdag 15. okt. fra kl. 13 til kl. 15 stiller mosteriet fra Sulelængen i Magtenbølle op og vil være klar til at moste jeres æbler. Arrangementet er en del af æblefestivalen.Frivillige fra[...]
17:00 Fyraftensarrangement Glamsbjerghaven
Fyraftensarrangement Glamsbjerghaven
okt 15 kl. 17:00 – 18:00
Fyraftensarrangement i Glamsbjerghaven. Tirsdag den 15. oktober 2024 kl. 1700 – ca. 1800 kan man møde op i Glamsbjerghaven og få et indblik i, hvilke æbletræer, der er plantet i haven. Ingeman Jensen, vil præsentere[...]

Omfattende og gode kollektive trafikforbindelser

Der er et meget omfattende kollektivt busnetværk med mange afgange, der gør det nemt at komme til og fra byen – herunder til og fra Odense.

Boligpriser, du kan betale

Du kan vælge mellem meget velbeliggende grunde - store og små parcelhuse - nye og ældre boliger.

Unik uddannelsesby – Giv dine børn en god start

Byen har et omfattende og meget varieret uddannelsestilbud.

Byen er på en helt særlig måde præget af at være uddannelsesbyen på Sydvestfyn.

Friluftsliv

Skov, golfbaner, vandreruter og friluftsbad. Glamsbjerg har det hele, når det drejer sig om gode oplevelser i den omgivende smukke natur. 

Erhverv & handel

Særdeles gode tilbud på dagligvareområdet og mange specialbutikker.

Fuld af liv

Friluftsbad, svømmehal, golfbane, mange sportsanlæg, sundhedscenter og det liv, de mange unge uddannelsessøgende giver.